torsdag den 18. februar 2016

Lækre boller med Soyamælk

Lækre boller med Soyamælk 

Til alle jer som ikke er så vild med mælk eller har en del uren hud, så er Soyamælk klasse. Jeg døjer med uren hud og har været gennem en del behandlinger. Nu er jeg på piller og jeg drikker hellere ikke mælk, da det kan værre gøre uren hud. (Hvis i gerne vil høre mere om uren hud, så skriv).

Jeg havde en rest af mit Soyamælk og ville derfor bage af det. Jeg søgte lidt på Google og fandt frem til denne opskrift: 




Du skal bruge: 
Til ca 10 boller.
2 dl lunkent vand.
2 dl soyamælk. 
25 g gær.
skal fra 0,5 revet citron.
1 tsk salt.
100 g nødder, bær, frugt ( Caroline puttede en pose stenalder brød blanding i )
100-150 g havregryn.
400-500 g fuldkorns hvedemel.

Sådan:
Opløs gæren i vandet og mælken.
Tilsæt derefter alle ingredienserne, kom melet i lidt efter lidt.
Når dejen er til at arbejde med så kom den ud på bordpladen, og ælt den godt sammen. Det kan godt være den er lidt svær at få til at hænge sammen, så ælt den lidt mere.
Dejen skal være fast men også lidt klistret.
Sæt dejen et lunt sted, til hævning i ca 1-2 timer.
Tænd ovnen på 200 grader.
Kom en spiseske i et glas lunkent vand, og derefter ned i dejen. Form bollerne og pres dem lidt flade på bagepladen. Pensl evt med et æg/mælk og skær 0,5 cm ned i bollerne så de får et fint snit.
Bollerne skal bage ca 12-15 min. Lad dem køle af, og server.




Jeg synes det er en super god opskrift, man kan give den sit eget præg, ved at tilsætte lige de kerne, frugter eller nødder man vil. I Carolines opskrift bruger hun en stenalderbrødsblanding, jeg valgte at bruge sesam, solsikkekerner, chai frø, mandler og hørfrø. Du kan jo bruge, lige det du vil, så du giver den et personligt præg! 




Soyamælk er super sundt og er et rigtig godt istedet for mælk. Der er en masse umættedefedt i og det er det sunde, det holder en mæt i længere tid, synes jeg. Der er også samme proteinindhold i, som i mælk. Så er det sukkerfri og 100% økologisk , glutenfri, laktosefri og helt uden mælkeprotein eller andre komælksbestanddele. Jeg synes, det er noget man skal prøve, hvis man døver med uren hud eller ikke er fan af mælk. Det har en lidt anden smag, hvis man normalt drikker mælk, men det går hurtigt. 

De var super gode, med lidt smør og et stykke ost. Jeg tror, de vil blive så gode, som snacks i skolen eller før sport. Jeg håber i kan bruge det til noget!

Knus Astrid <3