søndag den 20. december 2015

4 Advent - juleshoppetur

Juleshoppetur

Aarhus vs. København 


Hej Solsikker!

Hyggelig juleshopping i Aarhus eller "storbysjul" i København? 
Astrid tog i Den Gamle By i Aarhus og Anna var på juleshopping i København. Derudover tog vi sammen en dag i Aarhus for at fejre juleferien! 
Her kan I se billeder fra vores shoppetur i Aarhus og cafebesøg, samt billeder fra Kbh og Den Gamle By. 

Derudover kommer vi med idéer til hvilke juleting der er værd at se i de to byer og hvad der ikke kan anbefales.

Aarhus

Den Gamle By

Her i Julen er det super hyggelig at tage en tur i den gamle by, i kan se billede fra min tur sammen med familien - Astrid



Udsmykningen og shoppingen i Aa! - Vores juletur


Aarhus gågade har den flotteste udsmykning her til jul! Man føler man går under en stjernehimmel. Derudover vinder Salling helt klart titlen som årets flottest pyntet bygning! Wow!


Vi fik begge købt en masse julegaver! Butikker er ikke noget der mangler i Jyllands hovedstad.



Efter en omgang shopping tog vi på Jacobs Café. En rigtig hyggelig café lige bag ved Magasin. Maden er lækker og priserne er SU-venlige! Man får også 20% rabat, hvis man har studiekort - det er noget der rykker! Alt i alt kom vi af med 260 kr. for vand og 3x nachos!


København





Tivoli er så sindsyg smuk i julen! Der er pyntet op til den helt store guldmedalje med lys, julekugler, juletræer og nisselandskaber! Specielt om aftenen er det rigtig hyggelig; det er dog også der, der er flest mennesker. Når man bare går rundt på tivoli-caféerne og får glög og andet lækkert eller ser på de mange små butikker, gør det ikke noget med de mange mennesker, men skal man prøve forlystelserne kan man godt regne med ca. 30 minutters ventetid pr. forlystelse. Jeg skulle ikke prøve nogle forlystelser, så jeg havde en rigtig god eftermiddag/aften. Og når der er så mange juleting kan man sagtens blive underholdt i lang tid, selvom man ikke sidder i en rutschebane! Helt klart et must, hvis man er i Kbh i julen; man kommer i den fineste julestemning! 




Christiania! Ikke helt stedet, man tænker, vil være fyldt med jul. Men der er faktisk et rigtig fint julemarked i den grå hal med lidt mere alternative juleting. Helt klart en oplevelse!



København har udfordret Tyskland når det gælder julemarkeder. De slår dem selvfølgelig langt fra, men det lille marked ved Kongens Nytorv giver et godt lille julespark ind i det travle København. Der var crepes, varme drikke og en masse boder med handsker og smykker. Man behøves altså ikke helt til Tyskland for at se lidt træhytter med gluhwein. 


Aarhus må løbe med sejren, når det gælder udsmykning af byen! Magasin var fin og det samme med  hotel d'angleterre, men jyderne gør det sgu lige så godt (hvis ikke bedre) med Salling. Hvad der dog virkelig slår København ud er strøgets pyntning. Det ligner en masse plastik fra 70'erne - og når man ikke engang var født der, virker det ikke så nostalgisk, som det måske var planlagt. 





Håber I har en god 4. advent og tænk der er kun 4 dage til juleaften!!! Arr!!!

Knus Solsikkerne <3





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smid en kommentar
- så svarer vi!